Vi kajakroere (Flemming, Peter, Kim og John)mødtes lørdag morgen kl. 7.30 i klubhuset hvor vi skulle laste kajakkerne. Flemming og Kim havde dog deres eget grej med, så de var klar til afgang. Da vi lastede kajakkerne kunne vi se der var meget tåget, men vi håbede at det drev over inden vi skulle afsted. Vi kørte mod Rønnehavnen i Frederikshavn, som var stedet for afgang.

Da vi ankom til Rønnehavnen var baglænsroerne allerede i fuld gang med at klargøre bådene. Så flåden bestod af en 2èr + styrmand – 4èr + styrmand samt 4 stk. kajakker. Baglænsroerne kom først afsted, men vi var ikke langt bagefter. Lige da vi sejlede ud af havnen kunne vi skimte Hirsholmene i det fjerne, så tågen var heldigvis lettet.

Nu var vi så på vej, og Kim blev af Flemming udnævnt til turleder, på turen over til Hirsholmene. Kim overvejede derefter vejr, vind, bølger og strøm, og derefter blev kursen lagt – vi skulle syd om Deget for at få den bedste sejlads i forhold til bølger og vind.

Turen til Deget gik rimelig og vi skød en god fart. Da vi rundede Deget fik vi så bølgerne lidt agten ind, og samtidig kom der ”mellembølger” så kajakken rullede og var ikke let at holde på ret kurs – men trods alt gik det ok.

Vi ankom til Hirtsholmene kl ca. 10, hvor vi gik til bagbord og op på ”stranden”. Der var baglænsroerne allerede ved at pakke kaffen ud. Efter der var blevet rundelt en lille ”forfriskning” gik vi samlet op til ”madpakke hytten” hvor vi indtog kaffen udenfor, i det gode vejr.

Efter kaffen, ville Peter ud og fiske lidt, da han KUN havde fanget en enkelt lille hornfisk på vejen til Hirtsholmene. Vi andre gik på opdagelse på øen – især Kim skulle se øen, da det var første gang han var på Hirsholmene. Vi var næsten HELE øen rundt og sluttede oppe i fyret, hvor vi lige kunne skimte Peter der fiskede udenfor havnen.

Efter rundturen besluttede vi 4 kajakroer at vende næsen hjemad, da det var begyndt at blæse op, og vi vidste det ville tage til ifølge vejrudsigten. Peter blev her udnævnt til turleder på hjemturen. Peter vurderede vi skulle sejle tæt på Kølpen, på nordre side, for at ligge lidt i læ. Da vi kom fri af Kølpen besluttede Peter at vi skulle sejle den direkte vej mod Rønnehavnen, da det passede fint med bølgerne, som blev større og større.

Vi padlede derefter med pejling mod Rønnehavnen, men endte dog med at komme lidt nord for Rønnehavnen, pga. strøm og vind, så da vi skulle padle direkte mod syd, var det i stik modvind, og mod strømmen, så der skulle virkelig padles. Der var ikke noget med at holde pauser, for vi drev rigtig hurtigt mod nord, så en lille pause og der var bare længere hjem. 🙂

Flemming havde dog overskud til at sejle ud og tilbyde 2”er + styrmand et lift – han kunne jo bare lige smide slæbetovet over!!!! Dette gav dog 2èrn + styrmand nye kræfter, og snart var de også i havn.

Derefter fik vi alle en kop kaffe og lidt at spise, mens Peter fortalte om fangsten af 4 stk. hornfisk, som dog var så små at de måtte hjem til deres mor. Medens vi sad der og var glade over vi havde haft en rigtig god tur, begyndte Flemming og Peter at tale om at sejle hele vejen til Sæby, når nu alligevel de var kommet afsted. Kim og jeg blev dog enige om at vi hellere måtte stoppe medens legen var god og lade de rutinerede fortsætte alene. Derfor vinkede Kim og jeg farvel til Flemming og Peter, mens vi pakkede bilerne for at køre til Sæby.
Hvordan turen til Sæby forløb hører vi nok fra Flemming og Peter.

Senere:
Vel hjemvendte fra Hirsholmene til Rønnehavnen satte vi os med kaffe og rugklappere.

Flemmings kræfter var knap nok opbrugte, så klubinstruktøren blev ved med at fable om, at vi jo dybest set burde sejle hjem. Så var vi jo fri for at smide kajakker på taget af bilerne.

Det var jo blot en ekstra bonustur på 17 km i strid og stigende modvind fra sydøst udenom hele Frederikshavn havn mv.
Pokker tog ved os – så på ren drengerøvsmaner hidsede Flemming og Jeg hinanden op til at tage turen.

3 timers sejlads nonstop senere måtte vi give os lige syd for trafikcentret. Kræfterne var væk og vi bevægede os stort set ikke fremad. Vinden var stadigt tiltagende fra øst- sydøst og der var brækkende bølger med hvidt skum overalt.

Jeg var selv væltet 2 gange på dette tidspunkt efter at være blevet ramt af sideværts bølger. Rul måtte begge gange gennemføres 2 gange, fordi bølger ved de første forsøg væltede mig igen.

Flemming klarede adræt de brækkende bølger ved at smide kajaksnude – og Flemming – durk ind i bølgerne. Friskt vejr og bølgedale så høje, at vi var klart ude af syne for hinanden, når vi lå i hver sin dal.

“Rigtigt havkajakvejr” mente klubinstruktøren.

Men som sagt – ved trafikcentret måtte vi give os og ringe til min hustru Annemette, som hentede et par våde men glade kajakroere i regnvejr ved Sulbæk.

Vi var ikke glade for at give os – men fornuften sejrede over ærekærheden.

Igen tak for en rigtig god tur, hvor der igen var for få kajakroere med – kom nu bare med det er rigtig hyggeligt.

De bedste kajakhilsner
John Engell Nielsen og Peter Larsen